Babette Vin |
Nyheder |
|
30-4-07 |
Prisen for forsendelse. Det er efterhånden ret dyrt at få sendt vin med fragtmand, og derfor stiger prisen nu til 100 kr. for en enkelt kasse vin (12 stk.), 175 kr. for 2 kasser og 200 kr. for 3 kasser. Klik her for at se salgsbetingelser. |
|
1-1-07 |
Privat salg af et mindre restlageret. Efter Babette Vin's ophør har vi privat overtaget et mindre restlager, som vi fortsat vil sælge fra hvis enkelte ønsker at købe. |
|
11-12-06 |
Restlageret realiseres. Babette Vin ophører ultimo året, og restlageret skal nu realiseres. De bedste og mest kurante af vore vine sættes ikke ned i pris, men en del andre restpartier er nedsat betydeligt. Her er virkelig chancen for både at sikre sig en rigtig god vin til julemiddagen og samtidig supplere vinkælderen med gode vine til realiseringspriser. Klik her for at se mere. |
|
1-10-06 |
Babette Vin lukker ned. Efter mere en 20 års import og salg af vine fra Provence og Korsika er vi på nedtrapning, da vi ikke orker at slæbe de tunge kasser mere. I de kommende måneder vil vi sælge ud af lageret, og der er nogle gode tilbud på vej. |
|
1-3-06 |
Prøvekasser tæt på udsolgt. De nuværende prøvekasser er ved at være udsolgt, men rækker dog nok en måneds tid endnu. Klik her for at se mere. |
|
31-12-05 |
Godt nytår! Vi ønsker alle vore kunder, leverandører og øvrige forretningsforbindelser et godt nytår. Vi har stadigvæk nogle restpartier til meget billige penge, som vi gerne vil af med. Klik her for at se mere. |
|
22-11-05 |
Julevin. Der gives meget vin til jul, primært som firmagaver. Oftest er det Bordeaux fra ukendte slottet, og nu også oversøisk vin, som de fleste ikke forbinder med noget som helst. Prøv vore vine fra Provence, som afgjort vil vække opmærksomhed, da rigtig mange danskere har besøgt området en eller flere gange i deres liv. Klik her for at se mere. |
|
10-10-05 |
Restpartier. Der er fortsat nogle mindre restpartier, som skal væk. Klik her for at se mere. |
|
30-8-05 |
Sensommer udsalg fra 1. august. Der skal være plads til de nye årgange og nye vine, så derfor sælges udvalgte restpartier til stærkt nedsatte priser. Klik her for at se mere. |
|
22-7-05 |
Nye årgange fra Domaine Jaume (Vinsobres). Der er kommet nye årgange hjem fra vor fortræffelige vinbonde i Vinsobres (Rhône), og den bedste nyhed er at priserne indtil videre er uændrede! Desuden kan de også nu levere deres normale Côtes du Rhône i Bag-in-Box 5 liter, 10 liter og 20 liter, hvor liter-priserne bliver henholdsvis 36 kr., 34 kr., og 32 kr.. De store bokse er nok primært til restauranter. |
|
15-6-05 |
Vinsmagning i vinklubben "Proppen". I går afholdt Told & Skats vinklub i Hillerød en af deres årlige ca. fire smagninger, og vi var inviteret til at præsentere Provence og Korsika. Altid rart at møde vinvenner til smagninger, og det blev da også et par gode timer, hvor flere deltage blev overraskede over hvad Provence kan byde på rent vinmæssigt. |
|
15-5-05 |
Korsika tema hos Jan Hurtigkarl. Dette år er temaet Korsika hos Jan Hurtigkarl & Co i Ålsgårde, og han har i den anledning købt resten af årgang 2000 fra Domaine Comte Peraldi, så vi opfordrer alle til at tage til Nordkysten og få en korsikansk smagsoplevelse. Vi regner med at få en ny sending hjem fra Peraldi i løbet af næste måned. |
|
20-3-05 |
Mere vin fra Domaine Jaume. Den røde seks stjernede Vinsobres 2001 går som varmt brød, og det er lykkedes os at skaffe yderligere 100 kasser af vinen. Den har fået nyt udstyr (etikette m.v.), men det er den samme vin. Samtidig har vi fået et lille parti rosé hjem, netop den som også har fået 6 stjerner i en anmeldelse. |
|
20-2-05 |
Nyt fra Domaine Lafran Veyrolles, Bandol. Også herfra forlyder det at årgang 2004 bliver helt fantastisk! Rigtig rart at høre. |
|
19-1-05 |
Nyt fra Chateau Ste. Roseline. Vi har modtaget nyhedbrev fra slottet som fortæller at årgang 2004 bliver exceptionel, og for de røde vine bliver det samtidig den første årgang som til fulde drager fordel af de nye investeringer i en ny cave til vinifikation af rødvin. |
|
8-1-05 |
Vinen bliver billigere. Her primo januar 2005 nedsættes vinafgiften med ca. 68 øre ekskl. moms, hvilket betyder at detailprisen i princippet falder 86 øre alt andet lige. Imidlertid har vi modtaget prisstigninger flere leverandører, som prisfaldet så vil blive modregnet i helt eller delvist. Vi regner med at have en ny prisliste klar om få dage, men indtil da vil alle vore priser på normalflasker bliver reduceret med 1 kr. inkl. moms pr. flaske. |
|
2-01-05 |
Godt nytår! Vi ønsker herved alle vore kunder og forretningsforbindelser et godt nytår 2005. |
|
10-12-04 |
Mere seks-stjernet på vej hjem. Vor mest populære vin er Domaine Jaume AOC Côtes du Rhône Vinsobres 2001, og det er lykkedes at få fat i endnu et parti, nærmere betegnet 300 flasker, som forventes hjemme lige før jul. Det er ikke mange flasker, så man skal skynde sig først til vinmøllen. |
|
20-11-04 |
Det er snart jul - prøv en unik vingave. Vine fra Provence overrasker de fleste, både hvad angår udstyr og kvalitet. Giv en af vore prøvekasser i julegave, ellers bed os om at sammensætte netop den vingave du ønsker. |
|
28-9-04 |
2003 en usædvanlig harmonisk årgang i Côtes du Rhône. Côtes du Rhône er et distrikt, der normalt har store klimatiske variationer, men i 2003 var sol og regn fordelt ligeligt over hele området. I vinterens løb blev vandreserverne fyldt godt op, foråret var usædvanlig mildt for årstiden, og sommeren var lang og varm. Druerne blev høstet sunde og fuldmodne, de havde bevaret deres saft, og var friske og kødfulde. Desuden er der det rigtige indhold af garvesyre, og druerne har givet vinen en god farve. En ekstraordinær god balance karakteriserer vinene fra Côtes de Rhône i årgang 2003 - noget at glæde sig til. |
|
20-9-04 |
Ny bog af om Rhône af Niels Lillelund. Vinanmelder og forfatter Niels Lillelund har skrevet en rigtig god bog om Rhône vinene. En af de omtalte vine fra det sydlige Rhône er netop Domaine Jaume, som vi som bekendt forhandler her i Danmark, og hvor både den røde Vinsobres 2001 og rosé 2003 har fået flotte anmeldelser med 6 stjerner ud af 6 mulige. Niels Lillelund skriver at Domaine Jaume "er førende i Vinsobres" og at "de har en stor del af æren for, at Vinsobres er placeret på vinens landkort". Klik her for at se John Iversens anmeldelsen af bogen. |
|
22-8-04 |
6 stjerner mere til Domaine Jaume. Vinanmelder John Iversen gav lørdag i Dagbladet Information på ny 6 ud af 6 stjerner til Domaine Jaume, denne gang til domænets Côtes du Rhône rosé 2003. "Rosévinen er meget behagelig og lavet på udblødte grenache-, syrah- og cinsault-druer. Den har masser af dejlig frugt og en flot farve. Der bliver kun lavet 1.500 kasser med 12 flasker i hver om året, så det er utrolig flot, at Babette Vin er i stand til at have dem på hylderne til 55 kr. pr. flaske. Undskyld mig. Men det er et fund til den pris, og jeg iler med at give seks stjerner til denne dejlige vin" skrev John Iversen. Da sommersæsonen er ved at være forbi havde vi desværre kun nogle få kasser af vinen tilbage, som naturligvis hurtigt blev solgt. Vi forventer dog at årgang 2004 bliver lige så god, men mere om dette efter høsten. Klik her for at se anmeldelsen. |
|
12-7-04 |
Igen 10 liters bag-in-box på lager. Den allerede nu populære slotsaftappede Côtes du Rhône vin fra Domaine de Panisse er hjemkommet i årgang 2003. Den er steget 10 kr., men det er fortsat næsten halv pris i forhold til samme vin på normal flaske. |
|
23-5-04 |
Domaine Jaume på lager igen denne uge! Masser af seks stjernet vin fra Domaine Jaume kommer på lager igen fra på torsdag, således at en god stabel restordrer kan blive ekspederet. Samtidig kan er nye kunder naturligvis også velkomne til at prøve disse fortræffelige vine. |
|
23-4-04 |
Anmeldelse og udsolgt. Den flotte anmeldelse af vinen fra Domaine Jaume, jfr. nedenfor, her bevirket at der er blevet solgt rigtig mange kasser Côtes du Rhône Villages Vinsobres-vin, og vi må melde udsolgt lige nu. Heldigvis er hjælpen ikke længere væk end Frankrig, så vi regner med at have nye forsyninger klar om ca. 2 uger. Samtidig vil vi så også have deres dejlige hvide Vinsobres på lager igen - værd at prøve. |
|
19-4-04 |
6 stjerner til Domaine Jaume Vinsobres 2001. Vinanmelder John Iversen gav lørdag i Dagbladet Information for første gang i et år 6 ud af 6 stjerner, og de tilfaldt vor røde Côtes du Rhône Villages Vinsobres i årgang 2001 fra Domaine Jaume. "En fremragende vin til kun 84 kr. pr. flaske" skrev John Iversen. Vi bukker og takker for den særdeles fine anmeldelse. Klik her for at se anmeldelsen. |
|
12-3-04 |
Nye vine hjemkommet. Nu er de lovede vine kommet hjem og er klar til salg. Chateau Real Martin, AOC Côtes de Provence, har vi tidligere importeret, og efter at slottet er blevet totalt renoveret af en ny ejer, er det tid at genoptage samarbejdet. Den hvide vin "Blanc de Blancs" indeholder lidt af druen rolle (10%), og det giver en dejlig bouquet til den lette og elegante vin. Rødvinen er af type let, men alligevel med kraft og fylde. Klik her for se se slottes hjemmeside (også engelsk). Fra Domaine de Panisse lykkedes det denne gang at få noget af deres "topvin", nemlig deres Châteauneuf de Pape "Confidence Vigneronne". Det er årgang 2002, som netop er aftappet, så man må have lidt tålmodighed før man kan nyde denne dejlige vin, som berømte Robert Parker også har udtalt sig positivt om. Endelig er det lykkedes at finde en god Gigondas til en rimelig pris i form af Domaine de Pourra. Klik her for at se domænets hjemmeside. Fra Domaine Jaume er der nye årgange af deres dejlige og sobre Vinsobres-vine, og fra den lille by Saint Jeannet i nærheden af Nice er der også nye årgange. |
|
12-2-04 |
Nye vine på vej hjem. I løbet af måneden vil der hjemkomme nye årgange af de udsolgte vine, og der vil tillige være et par nye vine med: Château Real Martin AOC Côtes de Provence, og Domaine de Panisse "Confidence Vigneronne" AOC Chateauneuf du Pape. Mere om dette senere. |
|
20-1-04 |
Nye prøvekasser. For at give nye kunder mulighed for at smage vore fortræffelige vine uden af skulle købe flere kasser, har vi genoptaget ideen med nogle sammensatte smagekasser til en fordelagtig introduktionspris. Klik her for at se mere. |
|
8-1-04 |
Annoncekampagne: Vi vil indlede det nye år med forøgede markedsførings aktiviteter, herunder nogen annoncering i dagblade og tidsskrifter. Desuden vil vi fremover udsende nyhedsbreve regelmæssigt til restauranter m.v.. Formålet med kampagnen er at få flere til at klikke ind på vor hjemmeside, og dermed få øje på os som importør af slotsaftappede kvalitetsvine. |
|
28-12-03 |
Ny e-mail adresse: babette@provencevin.dk. Efter i nogen tid at have døjet med en del såkaldt spam, har vi skiftet e-mail adresse som anført. |
|
15-12-03 |
God høst i Rhône. Årgang 2003 for Côtes du Rhône tegner til at blive rigtig god udfra de første fadsmagninger at dømme. Høsten har fundet sted tidligere end normalt med start midt i august, og især druerne Cinsault, Carignan og Mourvèdre har udviklet sig godt i den tørre sommer og giver fremragende resultater. I syd, hvorfra vi henter vore Rhône vine, har druerne Syrah og Grenache givet god farve og en fin struktur på vinene, så det tegner godt efter det noget problemfyldte 2002 Klik her for at se mere på Rhône vinens website, som er på engelsk, tysk og fransk, men i starten af det nye år vil den også være på dansk. |
|
1-11-03 |
Nyt telefonnummer: 23.28.39.88. Babette Vin har fået nyt telefonnummer som anført. Vort privatnummer er fortsat 48.27.85.75 og fax 48.27.77.20. |
|
10-8-03 |
Anbrudstillæg på 5 kr. pr. flaske til private kunder. Babette Vin er primært et firma, som importerer kvalitetsvin fra Provence og Korsika til engrossalg (restauranter, firmaer, vinbutikker m.v.). Vi har dog en pæn bestand af privatkunder, som vi ønsker at holde fast i og gerne udvide, men det kan give konflikter over for andre kundegrupper. Derfor har vi indført et anbrudstillæg på 5 kr. pr. flaske ved salg til private, såfremt det ikke sker i hele kasser à 12 flasker. |
|
22-7-03 |
Nye vine fra Rhone-området. Nu sker der for alvor noget nyt i Babette Vin. Efter et særdeles vellykket besøg i den sydlige del af Rhone-området (den nordlige del af Provence området) her i foråret, hvor vin-organisationen Inter Rhone afholdt decentrale smagninger af mere end 1.000 forskellige vine, har vi foreløbig hjemtaget vine fra 4 spændende vingårde, vine i prisklassen fra under 50 kr. op til knap 200 kr., herunder også en god Côtes du Rhone i 10 liters papkarton til kun 37 kr. pr. liter! Se meget mere om dette på disse sider i den kommende tid. Klik her for at se oversigten over Rhone-vine. |
|
14-5-03 |
Nye årgange, mindre prisændringer. Der er foretaget enkelte ændringer i vinoversigten efter at der er ankommet nogle nye årgange, primært fra Chateau Ste. Roseline. |
|
12-5-03 |
Lafran Veyrolles, AOC Bandol 2000 bedst i privat Provence-smagning. Ved en privat smagning i en vinklub i Køge med 9 røde vine fra Provence blev vor røde Bandol 2000 kåret til bedste vin, medens vor røde Cuvée Prieure fra Chateau Ste. Roseline blev 3'er. I øvrigt var smagningen en stor succes, og mange af klubbens medlemmer blev meget positivt overraskede over de mange kvaliteter, der blev præsenteret fra området. |
|
8-4-03 |
Nu igen hvid Château Ste. Roseline på lager. Vi kan nu glæde vore mange Roseline-kunder med at der igen er hvid Château Ste. Roseline på lager, samt også hvid Cloître og cuvée Prieure. Rød Cloître laves ikke mere, og er erstattet af en såkaldt Roseline Prestige, hvor der er tilsat 20% vin fra andre domainer. |
|
27-3-03 |
Nye årgange af Chateau Ste. Roseline. Som flere kunder har måttet konstatere, så har Chateau Ste. Roseline haft udsolgt af den del vine, herunder navnlig al hvidvin det sidste halve år. Nu er 2002-årgangene på vej hjem og forventes klar til salg medio april. Mere om dette snarest. |
|
25-11-02 |
Lidt ekstra på udsalgslisten. Der er tilføjet et par linier mere på udsalgslisten, herunder nogle halvflasker i rosé - rare at have hvis man kun skal have et par glas, f.eks. til en god frokost. Klik her for at se udsalgslisten. |
|
19-11-02 |
Nye årgange og nye priser. Der er ankommet nogle vine i nye årgange, som har medført enkelte prisændringer. Klik her for at se den reviderede vinoversigt. |
|
12-10-02 |
Nye årgange og nye priser. Desværre følger der altid prisstigninger med når vi får nye årgange hjem, og disse er nu indarbejdet i vinoversigten. Klik her for at se denne. |
|
10-10-02 |
Nye årgange hjem fra Bandol. Vi har besøgt vor gamle leverandør madame Jouve, domaine Lafran Veyrolles i Bandol, og har nu hjemtaget både en "Cuvée speciale" fra 1999 og en såkaldt "Tradition" fra 2000. Sidstnævnte kan drikkes nu, men et år mere på flasken vil gør godt. 99'eren bør lagres i mindst 2-3 år endnu, og gerne op til 10 år eller mere. |
|
9-10-02 |
Nyt fra Chateau Ste. Roseline. Salget går godt og derfor har slottet stort set udsolgt af hvidvin, både "Le Cloître" og "Lampe de Medusa". Derfor har vi hjemtaget lidt af deres topvin "Cuvée Prieure" - en fantastisk hvidvin. Klik her for at se mere om slottet på deres flotte hjemmeside (også engelsk). |
|
21-9-02 |
Efterårsudsalg fra 1. oktober. Enkelte vine, primært rosé, er frasorteret og sælges til stærkt nedsatte priser. |
|
12-8-02 |
Vinoversigten er opdateret. Vinoversigten her på siderne er nu opdateret med aktuelle årgange og priser. |
| 10-8-02
|
Ny sending fra Domaine Haut Collines de St. Jeannet. Dette lille sted tæt ved Nice producerer nogle fortræffelige vine, som flere og flere "opdager" og derfor kan Mr. Georges Rasse sagtens sælge al sin vin til turister og til områdets restauranter. Det betyder at priserne på de nye årgange er steget meget, men det er forsat gode køb for dem der vil have noget ekstra. |
| 15-7-02
|
Nye sendinger er ankommet fra Chateau Ste. Roseline. Den røde 1999 er samme gode kvalitet, ja faktisk en anelse bedre end 1998. Også ny årgang 2001 af Cloître er ankommet, frisk og kraftig i smagen, men desværre også noget dyrere. |
| 15-5-02
|
Nye sending er ankommet fra Domaine Comte Peraldi på Korsika. Den røde 2000 smager allerede fortræffeligt, og efter 6-12 måneder i vor kælder vil den være perfekt. Vi regner netop med at vor beholdning af årgang 1999 kan række indtil da. |
| 01-10-01
|
Slut med banderoler. Fra i dag skal vine ikke mere være forsynet med banderole. Det betyder at man ikke mere kan se på en flaske om der er betalt vinafgift, så derfor vil nogle importører nok fortsætte med at sætte en slags "banderole" på. Vi små "garageimportører" glæder os dog over at slippe for dette møjsommelige arbejde. |
| 20-8-01
|
Nye årgange hjemkommet fra Chateau Ste. Roseline og Chateau Roubine. Der er enkelte prisstigninger som vil slå igennem på prislisten snarest. |
| 25-7-01 | Nye årgange/vine hjemkommet fra Saint Jeannet. Det lille domaine i Saint Jeannet, tæt ved Vence og Côte d'Azur, laver fortræffelige vine, der er klassificerede som Vin de Pays de Alpes Maritimes. |